Der findes ikke granit i den danske undergrund. Alligevel ligger der granit i næsten hver eneste dansk skolegård. Nogen har båret den herhen.
Danmarks undergrund er lavet af kalk, ler, sand og grus. Bortset fra Bornholm er der ingen granit nogen steder. Ingen gnejs. Ingen basalt.
Alligevel kan du finde alle tre i skolegården. Hvordan er de kommet herhen?
Der er kun fire muligheder. Nogen har kørt dem hertil. De er vokset frem af jorden. De er faldet ned fra himlen. Eller noget har transporteret dem over meget lang afstand.
De næste seks kapitler handler om, hvad det noget var. Svaret findes i to bevægelser, der er så langsomme, at man ikke kan se dem: jordskorpen, der flytter sig, og en iskappe, der kommer og går.
Find fem sten i gruset. Kan I finde mindst én med synlige krystaller? Det er en granit, og den er kommet langvejsfra.
Jordens yderste skal er ikke ét stykke. Den er knækket i store plader, der flyder oven på det varme, sejtflydende lag under. Pladerne bevæger sig, fordi der er varmestrømme i kappen, ligesom i en gryde havregrød, der koger meget langsomt.
Plader bevæger sig mellem 1 og 10 centimeter om året. Det lyder af ingenting. Prøv at trække i årene.
Der sker ikke noget særligt midt inde på en plade. Alt det spændende sker i kanterne. Og der findes kun tre måder, to plader kan møde hinanden på: de kan glide fra hinanden, mod hinanden, eller forbi hinanden.
Otte steder på Jorden. Hvilken slags plademøde er der? Læs sporet, ikke navnet.
De tre familier fra Stenen er ikke tre grupper ved siden af hinanden. De er tre stationer i det samme kredsløb. En sten kan gå hele vejen rundt, og den har gjort det mange gange.
Træk i skyderen. Følg det samme materiale hele vejen.
Det tager mellem nogle millioner og et par hundrede millioner år at komme hele vejen rundt. Det er derfor, kredsløbet skal simuleres. Ingen kan se det.
Den første fjerdedel af kredsløbet har fire trin, og de har et navn, man kan huske. Tryk på et bogstav, så hopper skyderen derhen.
Læg mærke til forskellen mellem E og T. Den driller altid. Erosion er at rive løs. Transport er at flytte. Vandet i en å gør begge dele på én gang, men det er to forskellige ting.
Her er seks ting, du kan finde ude i virkeligheden. Hvor i kredsløbet er de lige nu? Tryk på en af dem.
Weichsel-istiden varede fra omkring 117.000 til 11.700 år før nu. Men Danmark var ikke dækket af is hele tiden. Det store fremstød kom i den sidste del, mellem cirka 29.000 og 11.700 år siden, og isen kom i tre omgange fra tre forskellige retninger.
Det er hele nøglen til kapitel 7. Tre retninger betyder tre forskellige sæt sten.
Da havet lå 120 til 140 meter lavere, var Nordsøen tørt land. Man kunne gå fra Danmark til England. Det landskab hedder Doggerland, og der boede mennesker på det.
Det er den vigtigste enkeltlinje på et dansk kort, og de fleste danskere har aldrig hørt om den.
Kun området vest for Hovedstilstandslinjen slap fri af isen. Derfor er der to helt forskellige Danmark.
Kig ud ad vinduet, eller tag på en tur ud af byen. Er der bakker? Er der søer og huller uden afløb? Eller er det fladt så langt, I kan se, med enkelte lave bakker i horisonten? Tag et billede og skriv, hvilken side I tror, I er på.
Nu kommer svaret på trin 1, og det er den metode, geologer faktisk bruger.
En ledeblok er en sten, der kun findes ét sted i verden. Finder du den i dansk grus, ved du med sikkerhed, at isen har været det sted og er kommet hertil.
Vælg de sten, du har fundet. Kortet tegner isens rute baglæns.
En time i en grusgrav eller på en stenet strand. Der ligger ledeblokke i næsten alt dansk grus. Led efter rombeporfyr: mørk grundmasse med lyse, skæve firkanter. Finder I én, har I bevist, at norsk is har været her.
Kortene er forenklede. Hovedstilstandslinjens præcise forløb og iskanternes placering er tegnet efter det almindelige billede i dansk geologi, men de er ikke opmålte. Vil du se de rigtige kort, har GEUS dem, og Junior-Geologerne har lektioner om istiden, jordens opbygning og bjergartscyklussen.
Finder du en fejl, eller har du en idé, der gør siden bedre, så skriv til . Rettelser er velkomne, og de bliver lavet. Om siden