Der findes ikke granit i den danske undergrund. Alligevel ligger der granit i næsten hver dansk skolegård. Nogen har båret den herhen.
Danmarks undergrund er kalk, ler, sand og grus. Bortset fra Bornholm er der ingen granit. Ingen gnejs. Ingen basalt.
Alligevel kan du finde alle tre i skolegården. Hvordan er de kommet herhen?
Der er fire muligheder: nogen har kørt dem hertil, de er vokset frem af jorden, de er faldet ned fra himlen, eller noget har flyttet dem meget langt. Hvilken tror du på?
De næste seks trin giver svaret. Det findes i to bevægelser, der er for langsomme til at se: jordskorpen, der flytter sig, og en iskappe, der kommer og går.
Find fem sten i gruset. Kan I finde én med synlige krystaller? Det er en granit, og den er kommet langvejsfra.
Jordens yderste skal er knækket i store plader. De flyder oven på det varme, sejtflydende lag under dem. De bevæger sig, fordi der er varmestrømme i kappen, som i en gryde havregrød, der koger meget langsomt.
Plader bevæger sig mellem 1 og 10 centimeter om året. Det lyder af ingenting.
Midt inde på en plade sker der ikke meget. Alt det spændende sker i kanterne. To plader kan kun mødes på tre måder: de glider fra hinanden, mod hinanden eller forbi hinanden.
Otte steder på Jorden. Hvilken slags plademøde er der? Læs sporet, ikke navnet.
De tre familier fra Stenen er ikke tre grupper ved siden af hinanden. De er tre stationer i det samme kredsløb.
Træk i skyderen, og følg det samme materiale hele vejen rundt.
Det tager mellem nogle millioner og et par hundrede millioner år at komme hele vejen rundt. Ingen kan se det, og derfor skal det simuleres.
Den første del af kredsløbet har fire skridt med et navn, man kan huske. Tryk på et bogstav, så hopper skyderen derhen.
Læg mærke til forskellen mellem E og T. Erosion er at rive løs. Transport er at flytte. En å gør begge dele på én gang, men det er to forskellige ting.
Seks ting, du kan finde ude i virkeligheden. Hvor i kredsløbet er de lige nu? Tryk på en af dem.
Weichsel-istiden varede fra omkring 117.000 til 11.700 år før nu. Men Danmark var ikke dækket af is hele tiden.
Det store fremstød kom mellem cirka 29.000 og 11.700 år siden, og isen kom i tre omgange fra tre forskellige retninger. Tre retninger betyder tre sæt sten. Det får du brug for i trin 7.
Da havet lå så lavt, var Nordsøen tørt land. Man kunne gå fra Danmark til England. Landskabet hedder Doggerland, og der boede mennesker.
Den vigtigste enkeltlinje på et dansk kort. De fleste danskere har aldrig hørt om den.
Kun området vest for Hovedstilstandslinjen slap fri af isen. Derfor er der to helt forskellige Danmark.
Kig ud ad vinduet, eller tag en tur ud af byen. Er der bakker? Søer og huller uden afløb? Eller er det fladt, med enkelte lave bakker i horisonten? Tag et billede, og skriv, hvilken side I tror, I er på.
Nu kommer svaret på trin 1, med den metode, geologer selv bruger.
En ledeblok er en sten, der kun findes ét sted i verden. Finder du den i dansk grus, ved du med sikkerhed, at isen har været det sted og er kommet hertil.
Vælg de sten, du har fundet. Kortet tegner isens rute baglæns.
En time i en grusgrav eller på en stenet strand. Der ligger ledeblokke i næsten alt dansk grus. Led efter rombeporfyr: mørk grundmasse med lyse, skæve firkanter. Finder I én, har norsk is været her.
Kortene er forenklede. Hovedstilstandslinjens forløb og iskanternes placering er tegnet efter det almindelige billede i dansk geologi, men de er ikke opmålte. Vil du se de rigtige kort, har GEUS dem, og Junior-Geologerne har lektioner om istiden, jordens opbygning og bjergartscyklussen.
Finder du en fejl, eller har du en idé, der gør siden bedre, så skriv til . Rettelser er velkomne, og de bliver lavet. Om siden