En augustmorgen ligger fiskene langs bredden i Kærsø, og vandet er grønt som ærtesuppe. Der er ikke hældt gift i søen. Der er hældt mad i den.
Kærsø er 12 hektar og 2,5 meter dyb i gennemsnit. Mod syd ligger en mark, mod øst en lille by, mod nord skov. Den 14. august står to elever på broen og ser noget, de ikke forstår.
Før I gætter, skal I se. Tryk på de fire steder og skriv ned, hvad der faktisk er at se. En observation er noget, man kan se. En forklaring er noget, man tror. De to må ikke blandes sammen endnu.
Dit gæt bliver gemt. I kapitel 7 får du det at se igen, og så kan du selv se, hvad du har lært undervejs.
Man kan ikke se på en sø, om den er syg. Man skal måle.
I skal bruge fire målinger hele forløbet igennem. De samme fire kan I tage i en rigtig sø med udstyr, der findes på næsten alle skoler. Læs, hvad hver måling fortæller, og hvad der er normalt i en dansk sø.
Tryk på hver knap i tabellen. Prøverne skal tages én ad gangen, og I skriver selv en kort note om, hvordan søen ser ud. Rækken er først færdig, når alle fire målinger står der.
| Dato | Sigtdybde | Ilt v. bunden | Fosfat | Nitrat | Note |
|---|
Sigtdybden kan måles med et hvidt plastiklåg på en snor med knuder for hver 10 cm. Fosfat og nitrat måles med teststrimler i en vandprøve, og målingen gentages mindst tre gange, så I kan se, om den holder. Er skolen uden iltmåler, findes der dråbetest.
Metoden er hentet fra Skoven i Skolen, forløbene om fosfat-, nitrat- og ammoniummålinger og fjordens ørreder, skrevet af Nationalpark Skjoldungernes Land.
Én måling er ikke nok. Den 14. august fandt I nogle tal, men var det sådan hele året? I tager nu de samme fire prøver fire gange i samme år.
| Besøg | Sigtdybde | Ilt v. bunden | Fosfat | Nitrat | Note |
|---|
Grafen tegner sig af jeres egne målinger. Den viser ikke noget, I ikke selv har målt.
Algerne laver ilt, når solen skinner. Men de bruger ilt hele døgnet, og det gør nedbryderne i mudderet også. Om sommeren bliver det varme vand liggende øverst, og det kolde nederst. Lagene blander sig ikke, og så kommer der ingen ny ilt ned til bunden. Derfor er ilten lavest nede i bunden sidst på sommeren, og tidligt om morgenen efter en nat uden fotosyntese.
Mål ilten to gange samme dag: tidligt om morgenen og igen sidst på eftermiddagen. Forskellen er fotosyntesen, målt med et instrument.
Skriv med dine egne ord, hvad du fandt ud af. To eller tre sætninger er nok. Hvornår på året var ilten ved bunden lavest, og hvad var forklaringen?
Før I kan forklare iltsvindet, skal I have styr på, hvem der lever af hvem i søen. Byg fødenettet: vælg en spiser til venstre og dens mad til højre.
Dafnier er små krebsdyr, der filtrerer alger ud af vandet. Er der mange skaller og brasen, bliver der få dafnier. Og er der få dafnier, bliver der flere alger. Det bliver vigtigt i kapitel 6.
På marken bliver der kørt NPK-gødning ud. N er kvælstof, P er fosfor, og K er kalium. Planterne skal have alle tre. Kalium gør ikke noget ved søen, men fosfor og kvælstof er også mad for alger. Det samme er husdyrgødning og spildevand. I en dansk sø er det som regel fosforet, der bestemmer, hvor mange alger der kan vokse. Ude i fjordene er det oftest kvælstoffet.
Nu er søen jeres. Slå kilderne til og fra, spol tiden frem, og tag jeres prøver undervejs. Ét råd: ændr kun én ting ad gangen. Skruer I på det hele på én gang, kan I ikke vide, hvad der virkede. Det er derfor, et forsøg har en variabel og ikke fem.
Tallene her er søens tilstand lige nu. De kommer først i jeres data, når I selv tager prøven.
Et forslag til en måleplan: mål hvert år de første fem år, og derefter i år 10, 15, 20 og 30. De første år viser, hvad der sker med det samme. De sidste viser, hvad der sker på lang sigt, og det er ikke det samme.
| År | Kilder | Sigtdybde | Ilt v. bunden | Fosfat | Nitrat | Note |
|---|
Kærsø har fået gødning og spildevand i 30 år. I dag bliver det stoppet. Alt spildevand renses, og marken bliver ikke gødet mere. Hvor hurtigt er søen klar?
Hvert år er noget af fosforet sunket til bunds og lagt sig i sedimentet. Der ligger nu mange hundrede kilo. Så længe bunden mangler ilt, siver det ud i vandet igen. Det er søens hukommelse, og den er grunden til, at et stoppet udslip ikke giver en klar sø til næste år.
| År | Sigtdybde | Ilt v. bunden | Fosfat | Nitrat | Note |
|---|
I danske søer har man prøvet at fiske skaller og brasen op. Så bliver der flere dafnier, og dafnierne filtrerer algerne ud af vandet. Prøv knappen, og læg mærke til to ting: virker det, og holder det, når fiskeriet stopper efter fire år?
Skriv med dine egne ord, hvad du fandt ud af. To eller tre sætninger er nok. Virkede fiskeriet, og holdt det, da I stoppede igen? Hvad i søen var det, der bestemte det?
Der ligger en sø, et vandhul, en mergelgrav eller en å tæt på næsten alle skoler. Nu skal I derud med de fire målinger, I har brugt hele forløbet.
Gæt først: hvor dybt tror I, man kan se ned i jeres sø? Skriv tallet, før I tager af sted, og gem sedlen.
Gå hele vejen rundt om søen, og skriv ned, hvad der kan sende næringsstoffer i vandet. En mark, et rør, et hus uden kloak, dyr på engen, en vej, en græsplæne der går helt ned til vandet, eller en bræmme der står imellem. Det er observation, ikke måling, og det er lige så vigtigt.
Tilbage i lokalet tegner hver gruppe søen på et stykke papir. Den skal ikke være pæn, den skal være rigtig.
To grupper ved den samme sø får forskellige modeller. Det er ikke en fejl, det er en samtale.
Punkt 5 er det sted, hvor eleverne øver det højeste niveau i modellering: at kende forskel på model og virkelighed. Det er værd at bruge tid på i opsamlingen, også selvom svarene bliver korte.
Spørgsmålene her kan bruges til mere end at klikke sig igennem. Aftal med din lærer eller din makker, hvilken af de tre måder I bruger, før I går i gang.
Svarmulighederne står i tilfældig rækkefølge. Den er den samme hver gang, du åbner siden, men det rigtige svar står ikke det samme sted i hvert spørgsmål, så der er ikke noget mønster at regne ud.