En augustmorgen ligger døde fisk langs bredden, og vandet er grønt som ærtesuppe. Hvad er der sket? Det finder du ud af ved at måle.
Kærsø er 12 hektar og 2,5 meter dyb i gennemsnit. Mod syd ligger en mark, mod øst en lille by, mod nord skov.
Tryk på de fire steder, og se efter. En observation er noget, du kan se. En forklaring er noget, du tror, og den venter lidt endnu.
Dit gæt bliver gemt. Du får det at se igen i trin 7.
Man kan ikke se på en sø, om den er syg. Man skal måle.
Du bruger de samme fire målinger hele forløbet. Du kan også tage dem i en rigtig sø med udstyr, som de fleste skoler har.
Tryk på hver knap i tabellen, og skriv en kort note om, hvordan søen ser ud.
| Dato | Sigtdybde | Ilt v. bunden | Fosfat | Nitrat | Note |
|---|
Sigtdybden måler du med et hvidt plastiklåg på en snor med knuder for hver 10 cm. Fosfat og nitrat måler du med teststrimler, og ilten med en iltmåler eller en dråbetest. Gentag hver måling mindst tre gange, så du kan se, om den holder.
Metoden er hentet fra Skoven i Skolen, forløbene om fosfat-, nitrat- og ammoniummålinger og fjordens ørreder, skrevet af Nationalpark Skjoldungernes Land.
Én måling er ikke nok. Var søen sådan hele året? Nu tager du de samme fire prøver fire gange i samme år.
| Besøg | Sigtdybde | Ilt v. bunden | Fosfat | Nitrat | Note |
|---|
Grafen tegner sig af dine egne målinger.
Skriv med dine egne ord, hvad du fandt ud af. To eller tre sætninger er nok. Hvornår på året var ilten ved bunden lavest, og hvad tror du, det skyldes?
Algerne laver ilt, når solen skinner. Men de bruger ilt hele døgnet, og det gør nedbryderne i mudderet også.
Om sommeren ligger det varme vand øverst og det kolde nederst, og lagene blander sig ikke. Så kommer der ingen ny ilt ned til bunden. Derfor er ilten lavest ved bunden sidst på sommeren og tidligt om morgenen, efter en nat uden fotosyntese.
Mål ilten to gange samme dag: tidligt om morgenen og sidst på eftermiddagen. Forskellen er fotosyntesen, målt med et instrument.
Hvem lever af hvem i søen? Byg fødenettet: vælg en spiser til venstre og dens mad til højre. Dafnier er små krebsdyr, der lever frit i vandet.
På marken bliver der kørt NPK-gødning ud. N er kvælstof, P er fosfor, og K er kalium. Kalium gør ikke noget ved søen, men fosfor og kvælstof er også mad for alger. Det er husdyrgødning og spildevand også.
Slå kilderne til og fra, spol tiden frem, og tag prøver undervejs. Ændr kun én ting ad gangen. Ellers kan du ikke vide, hvad der virkede.
Tallene viser søen lige nu. De kommer først i din tabel, når du tager prøven.
I en dansk sø er det som regel fosforet, der bestemmer, hvor mange alger der kan vokse. Ude i fjordene er det oftest kvælstoffet.
Forslag til en måleplan: mål hvert år de første fem år og derefter i år 10, 15, 20 og 30. De første år viser, hvad der sker med det samme. De sidste viser, hvad der sker på lang sigt.
| År | Kilder | Sigtdybde | Ilt v. bunden | Fosfat | Nitrat | Note |
|---|
Kærsø har fået gødning og spildevand i 30 år. I dag stopper det: alt spildevand renses, og marken bliver ikke gødet mere.
| År | Sigtdybde | Ilt v. bunden | Fosfat | Nitrat | Note |
|---|
Hvert år er noget af fosforet sunket til bunds og har lagt sig i sedimentet. Så længe bunden mangler ilt, siver det ud i vandet igen. Det er søens hukommelse.
I danske søer har man prøvet at fiske skaller og brasen op, så der bliver flere dafnier. Slå biomanipulation til, og spol frem. Virker det, og holder det, når fiskeriet stopper efter fire år?
Skriv med dine egne ord, hvad du fandt ud af. To eller tre sætninger er nok. Virkede fiskeriet, og holdt det, da det stoppede? Hvad i søen bestemte det?
Der ligger en sø, et vandhul, en mergelgrav eller en å tæt på næsten alle skoler. Nu skal du derud med de fire målinger fra forløbet.
Gæt først: hvor dybt tror du, man kan se ned i søen? Skriv tallet, før du går, og gem sedlen.
Gå hele vejen rundt om søen, og skriv ned, hvad der kan sende næringsstoffer i vandet. Det kan være en mark, et rør, et hus uden kloak, dyr på engen, en vej eller en græsplæne helt ned til vandet. Står der en bræmme imellem, så skriv det også.
Tilbage i klassen tegner din gruppe søen på et stykke papir. Den skal ikke være pæn, den skal være rigtig.
To grupper ved den samme sø får forskellige modeller. Det er ikke en fejl, det er en samtale.
Punkt 5 er det sted, hvor eleverne øver det højeste niveau i modellering: at kende forskel på model og virkelighed. Det er værd at bruge tid på i opsamlingen, også selvom svarene bliver korte.
Spørgsmålene her kan bruges til mere end at klikke sig igennem. Aftal med din lærer eller din makker, hvilken af de tre måder I bruger, før I går i gang.
Svarmulighederne står i tilfældig rækkefølge. Den er den samme hver gang, du åbner siden, men det rigtige svar står ikke det samme sted i hvert spørgsmål, så der er ikke noget mønster at regne ud.