En dråbe vand fra en sø ser ud som ingenting. Læg den under mikroskopet, og der er trafik. Her lærer du at bruge mikroskopet ved at bruge det.
En dråbe vand fylder omkring 0,05 milliliter. Med øjnene kan du se, at den er lidt grumset. Det er alt, du kan se. Det mindste, et menneskeøje kan skelne, er omkring 0,1 millimeter, og det er en grov klods i forhold til det, der lever i dråben.
Alt levende er bygget af celler. Nogle levende ting er én celle, der klarer det hele selv: spiser, bevæger sig, deler sig. Andre, som dig, er bygget af cirka 30.000 milliarder af dem. Cellen er den mindste enhed, der kan leve, og i de næste seks trin skal du se dem selv.
Bjælkerne er tegnet i samme målestok. En bakterie er omkring 100 gange mindre end en plantecelle, og et virus er omkring 100 gange mindre igen. Derfor kan et almindeligt skolemikroskop vise dig de to første, men ikke det sidste.
Mikroskopet er ikke et billede. Det er et værktøj, og det skal stilles ind, hver eneste gang.
Et skolemikroskop har to linser i serie. Okularet, det du kigger i, forstørrer som regel 10 gange. Objektivet, linsen tættest på præparatet, kan skiftes: 4, 10 eller 40 gange. Forstørrelsen er de to ganget sammen, så 10 gange 40 giver 400 gange.
Jo mere du forstørrer, jo mindre et stykke af præparatet kan du se ad gangen, og jo mere præcist skal der stilles skarpt. Derfor begynder man altid ved den mindste forstørrelse, finder noget, centrerer det, og skruer først derefter op.
Tegningerne her på siden er ikke i samme målestok. En bakterie og en dafnie kan ikke fylde lige meget på skærmen, når den ene er over tusind gange større end den anden. Derfor bliver du spurgt om størrelsen for hvert fund, og derfor står skalaen i trin 1.
Træk i billedet for at flytte præparatet, eller brug pilene. Skru på skarpheden, indtil billedet er skarpt. Når noget står skarpt midt i synsfeltet, dukker der en opgave op.
Vil I måle størrelsen rigtigt, findes der et okularmikrometer: en lille lineal, der ligger i okularet. Den skal først kalibreres med et objektmikrometer ved hver forstørrelse, og så kan man læse antallet af streger og regne om til mikrometer. Har skolen ikke et, kan man bruge en kendt størrelse i billedet, for eksempel en løgcelles bredde på cirka 70 µm, og sammenligne med den.
Et løg er det nemmeste præparat, der findes. Knæk et stykke løg, og træk den tynde hinde af indersiden med en pincet. Læg den fladt i en dråbe vand, og læg dækglasset på skråt, så der ikke kommer luftbobler. En dråbe jod gør cellekernerne tydelige.
Løgcellen havde ingen grønkorn, for den del af løget sidder under jorden og ser aldrig lys. Læg i stedet et blad af vandpest under mikroskopet. Det er en vandplante, bladet er kun to celler tykt, og grønkornene er så tydelige, at man kan se dem flyde rundt inde i cellen.
Inde i grønkornene sidder farvestoffet klorofyl, som fanger lyset. Der bliver kuldioxid og vand bygget om til sukker, og der bliver ilt tilovers. Det er fotosyntesen, og den er der et helt forløb om i Træet. Her kan du se maskinen, der gør det.
Vandpest kan købes i en dyrehandel og holder i et akvarium hele året. Læg et helt blad i en dråbe vand. Ved 400 gange kan man i et frisk blad se grønkornene bevæge sig rundt langs cellevæggen. Det hedder plasmastrømning, og det er det tætteste, man kommer på at se en celle være i live.
Skriv med dine egne ord, hvad du fandt ud af. To eller tre sætninger er nok. Hvad så du inde i plantecellen, og hvad måtte du gøre med mikroskopet for at få øje på det?
Skrab let på indersiden af din kind med en vatpind, og du har nogle tusinde celler fra din egen mundslimhinde. De ligner ikke plantecellerne. De er runde og bløde i kanten, de ligger hulter til bulter, og de holder ikke faconen.
| Del | Plantecelle | Dyrecelle | Hvad den laver |
|---|---|---|---|
| Cellemembran | ja | ja | Holder cellen samlet og bestemmer, hvad der kommer ind og ud |
| Cellekerne | ja | ja | Indeholder DNA, cellens opskrift |
| Cytoplasma | ja | ja | Væsken, hvor alt det andet ligger og arbejder |
| Mitokondrie | ja | ja | Frigiver energi fra sukker ved hjælp af ilt |
| Cellevæg | ja | nej | Stiv væg af cellulose, der giver planten form |
| Grønkorn | ja, i de grønne dele | nej | Laver fotosyntese |
| Stor vakuole | ja | kun små | Væskefyldt rum, der presser cellen stiv |
Derfor står en plante op af sig selv, og derfor falder du sammen, hvis nogen tager dit skelet. Planten har bygget stivheden ind i hver eneste celle.
Skriv med dine egne ord, hvad du fandt ud af. To eller tre sætninger er nok. Hvad er forskellen på den celle fra din kind og cellen fra planten? Nævn mindst to ting, du selv så.
Nu kommer den rigtige dråbe. Der er fem ting at finde, og de er der ikke alle sammen ved den samme forstørrelse. Find dem, stil skarpt, og svar på bestemmelsesnøglens spørgsmål for hver.
De her fem er almindelige i en dansk sø eller et vandhul. Dafnien er den, der filtrerer alger ud af vandet, og som holder søen klar. Det er den samme dafnie, der er en hovedperson i forløbet Søen.
Hent vand fra bunden af en sø eller et vandhul, helst med lidt mudder og plantestumper i. Lad glasset stå i lyset et døgn. Tag dråben fra bunden, ikke fra toppen. En lille klat vat under dækglasset bremser dyrene, så de kan ses, uden at de bliver mast.
En bakterie er omkring 100 gange mindre end en plantecelle, og den er bygget anderledes. Den har ingen cellekerne. DNA'et ligger frit som en ring inde i cellen. Celler uden kerne kaldes prokaryote, og alle andre celler, dine egne og plantens, kaldes eukaryote.
De fleste bakterier gør ikke noget ondt. Du har omkring lige så mange bakterieceller i og på kroppen, som du har egne celler, og uden dem kunne tarmen ikke arbejde. Et par af dem laver mælkesyre, og det er dem, der laver mælk om til yoghurt.
Rør en dråbe naturel yoghurt ud i en dråbe vand på objektglasset, lad det tørre, og farv med metylenblåt. Ved 400 gange ses stavene og kæderne. De bevæger sig ikke af sig selv, så det er formen, man går efter.
Skriv med dine egne ord, hvad du fandt ud af. To eller tre sætninger er nok. Hvordan fandt du ud af, hvad de fem ting var? Hvad kiggede du efter, og hvilken forstørrelse skulle du bruge?
Du er blevet til af én celle. Den delte sig, og delingerne er ikke stoppet siden. Lige nu deler cellerne i din hud, din tarm og din knoglemarv sig, mens du læser. En celle deler sig, når du vokser, når noget skal repareres, og når slidte celler skal skiftes ud.
Når en celle deler sig i to, skal begge de nye celler have hele opskriften med. Derfor bliver DNA'et først kopieret, og derefter bliver de to kopier trukket præcist fra hinanden. Den dans hedder mitose, og den har fire faser med navne, man kan lære på et kvarter.
På et rigtigt mikroskop bruger man spidsen af en løgrod. Det er dér, løget vokser, og derfor er der altid nogle celler midt i en deling. Læg præparatet under, stil skarpt, og bestem, hvilken fase cellen er i.
En bakterie har ingen kerne og ingen kromosomer, der skal stilles op. Den kopierer bare sin DNA-ring og snører sig over på midten. Det hedder todeling, og det går stærkt.
En bakterie, der deler sig hvert 20. minut ved 37 grader, bruger flere timer på det samme ved 5 grader. Kulden dræber dem ikke, den sætter dem på pause. Prøv at stille generationstiden på 20 minutter og derefter på 6 timer, og se forskellen efter et døgn.
Skriv med dine egne ord, hvad du fandt ud af. To eller tre sætninger er nok. Hvor hurtigt gik det med bakterierne, og hvad overraskede dig ved kurven?
Du skærer dig i fingeren på en rusten saks. Med snittet følger nogle tusinde bakterier ind under huden, hvor de har varme, væde og mad. De begynder at dele sig med det samme.
Kroppen har tre forsvar, og de kommer i rækkefølge. Huden og slimhinderne er muren, og den er lige blevet brudt. De hvide blodlegemer, især makrofagerne, kommer i løbet af timer og æder alt, hvad de ikke genkender. De er uspecifikke: de spørger ikke, hvilken bakterie det er. Antistofferne er det specifikke forsvar. De passer kun til netop den bakterie, og derfor tager det fem til syv dage at få dem lavet første gang. Anden gang husker kroppen, og så går det på et par dage.
Når makrofagerne går i gang, sender de et signal, der skruer kroppens termostat op. De fleste bakterier har det bedst ved 37 grader, og ved 39 grader arbejder de dårligere, mens dine egne hvide blodlegemer arbejder hurtigere. Feber er altså kroppens værktøj, ikke fjendens. Det føles bare ikke sådan.
Antibiotika angriber noget, kun bakterier har, som for eksempel cellevæggen. Derfor virker det ikke mod virus, der slet ikke har en celle. En vaccine gør noget helt andet: den viser immunforsvaret en ufarlig udgave af fjenden i forvejen, så antistofferne allerede er klar, når det gælder. Prøv de fire scenarier i simuleringen, og læg mærke til, hvor stor forskel der er på kurven, ikke kun på slutningen.
Lav smittekæden med bægre: alle får et bæger vand, ét har en dråbe base i, og man bytter to gange med hinanden. Til sidst afslører en indikator, hvem der er smittet. Prøv derefter igen, hvor tre elever er vaccinerede og siger nej til at bytte. Klassen kan selv se, hvad flokimmunitet er.
Skriv med dine egne ord, hvad du fandt ud af. To eller tre sætninger er nok. Hvad var forskellen på første og anden gang, kroppen mødte den samme bakterie?
Læg en dråbe væske med influenzavirus under mikroskopet, skru op på 400 gange og stil skarpt. Prøv.
Der er ingenting at se. Det er ikke mikroskopets skyld, og det er ikke din. Et lysmikroskop kan ikke skelne to ting, der ligger tættere på hinanden end omkring 0,2 mikrometer, fordi lysets bølgelængde sætter grænsen. Et virus er omkring 0,1 mikrometer. Det er mindre end lyset selv kan opløse, og derfor er virus først blevet set, efter at elektronmikroskopet blev opfundet i 1930'erne.
Et virus er ikke en celle. Det har ingen cellemembran med væske indeni, ingen ribosomer, intet stofskifte. Det består af arvemateriale pakket ind i en proteinkappe. Det kan ikke spise, ikke vokse og ikke dele sig selv. Det kan kun én ting: komme ind i en celle og få cellen til at lave flere virus. Derfor siger de fleste biologer, at et virus ikke er levende, men det er en diskussion, der stadig kører.
Spørgsmålene her kan bruges til mere end at klikke sig igennem. Aftal med din lærer eller din makker, hvilken af de tre måder I bruger, før I går i gang.
Svarmulighederne står i tilfældig rækkefølge. Den er den samme hver gang, du åbner siden, men det rigtige svar står ikke det samme sted i hvert spørgsmål, så der er ikke noget mønster at regne ud.
Kør de fire præparater igennem i virkeligheden: løgskind, vandpest, kindceller og yoghurt. Tegn det, I ser, med blyant, og skriv forstørrelsen på hver tegning. En tegning tvinger øjet til at se efter, og det gør et foto med telefonen ikke.