En dråbe vand fra en sø ser ud som ingenting. Men hvad er der i den? Her lærer du mikroskopet at kende ved at bruge det.
En dråbe vand fylder omkring 0,05 milliliter. Det mindste, et menneskeøje kan skelne, er omkring 0,1 millimeter. Med øjnene kan du kun se, at dråben er lidt grumset.
Alt levende er bygget af celler. Nogle levende ting er én enkelt celle, der klarer det hele selv. Du er bygget af cirka 30.000 milliarder.
Bjælkerne er ikke i almindelig målestok. Hver gang noget er ti gange større, bliver bjælken et fast stykke længere. Ellers kunne virusset slet ikke ses ved siden af pantoffeldyret.
Mikroskopet er ikke et billede. Det er et værktøj, og det skal stilles ind, hver eneste gang.
Et skolemikroskop har to linser. Okularet, det du kigger i, forstørrer som regel 10 gange. Objektivet, linsen tættest på præparatet, kan skiftes: 4, 10 eller 40 gange. Forstørrelsen er de to ganget sammen.
Jo mere du forstørrer, jo mindre et stykke ser du. Derfor begynder du altid ved den mindste forstørrelse og skruer først op, når du har fundet noget.
Tegningerne i mikroskopet er ikke i samme målestok. Derfor bliver du spurgt om størrelsen, hver gang du finder noget.
Et løg er det nemmeste præparat. Træk den tynde hinde af indersiden af et stykke løg med en pincet, og læg den fladt i en dråbe vand. Læg dækglasset på skråt, så der ikke kommer luftbobler, og tilsæt en dråbe jod, så kernerne bliver tydelige.
Vil du måle størrelsen, findes der et okularmikrometer: en lille lineal i okularet. Den skal kalibreres med et objektmikrometer ved hver forstørrelse. Uden den kan du sammenligne med noget i billedet, som du kender størrelsen på.
Nu skal du se en grøn plantecelle. Læg et blad af vandpest under mikroskopet. Det er en vandplante, og bladet er kun to celler tykt.
Inde i grønkornene sidder farvestoffet klorofyl, som fanger lyset. Her bliver kuldioxid og vand bygget om til sukker, og der bliver ilt tilovers. Det er fotosyntesen, og den er der et helt forløb om i Træet.
Vandpest kan købes i en dyrehandel og holder hele året i et akvarium. Læg et helt, frisk blad i en dråbe vand, og kig ved 400 gange efter grønkorn, der bevæger sig.
Skriv med dine egne ord, hvad du fandt ud af. To eller tre sætninger er nok. Hvad så du inde i plantecellen, og hvad måtte du gøre med mikroskopet for at få øje på det?
Skrab let på indersiden af din kind med en vatpind, og du har nogle tusinde celler fra din egen mundslimhinde.
| Del | Plantecelle | Dyrecelle | Hvad den laver |
|---|---|---|---|
| Cellemembran | ja | ja | Holder cellen samlet og bestemmer, hvad der kommer ind og ud |
| Cellekerne | ja | ja | Indeholder DNA, cellens opskrift |
| Cytoplasma | ja | ja | Væsken, hvor alt det andet ligger og arbejder |
| Mitokondrie | ja | ja | Frigiver energi fra sukker ved hjælp af ilt |
| Cellevæg | ja | nej | Stiv væg af cellulose, der giver planten form |
| Grønkorn | ja, i de grønne dele | nej | Laver fotosyntese |
| Stor vakuole | ja | kun små | Væskefyldt rum, der presser cellen stiv |
Derfor står en plante op af sig selv, og derfor falder du sammen, hvis nogen tager dit skelet. Planten har bygget stivheden ind i hver eneste celle.
Skriv med dine egne ord, hvad du fandt ud af. To eller tre sætninger er nok. Hvad er forskellen på den celle fra din kind og cellen fra planten? Nævn mindst to ting, du selv så.
Nu kommer den rigtige dråbe. Der er fem ting at finde, og de kan ikke alle ses ved samme forstørrelse. Stil skarpt på hver, og svar på bestemmelsesnøglens spørgsmål.
Alle fem lever i danske søer og vandhuller. Dafnien møder du igen i forløbet Søen.
Hent vand fra bunden af en sø eller et vandhul, gerne med lidt mudder og plantestumper. Lad glasset stå i lyset et døgn, og tag dråben fra bunden. En lille klat vat under dækglasset bremser dyrene, uden at de bliver mast.
De fleste bakterier gør ikke noget ondt. Du har omkring lige så mange bakterieceller i og på kroppen, som du har egne celler. Mælkesyrebakterier laver mælk om til yoghurt.
En bakterie er meget mindre end en plantecelle, og den er bygget anderledes. Find en i yoghurten, og se, hvad den mangler.
Rør en dråbe naturel yoghurt ud i en dråbe vand på objektglasset, lad det tørre, og farv med metylenblåt. Ved 400 gange ses stave og kæder. De bevæger sig ikke selv, så det er formen, du går efter.
Skriv med dine egne ord, hvad du fandt ud af. To eller tre sætninger er nok. Hvordan fandt du ud af, hvad de fem ting var? Hvad kiggede du efter, og hvilken forstørrelse skulle du bruge?
Du er blevet til af én celle, og delingerne er ikke stoppet siden. En celle deler sig, når du vokser, når noget skal repareres, og når slidte celler skal skiftes ud.
Før cellen deler sig, bliver DNA'et kopieret, så begge nye celler får hele opskriften. Delingen hedder mitose og har fire faser. Tryk dig igennem dem.
Spidsen af en løgrod vokser hele tiden, så der er altid celler midt i en deling. Find dem, stil skarpt, og bestem fasen.
En bakterie har ingen kerne og ingen kromosomer, der skal stilles op. Den kopierer sin DNA-ring og snører sig over på midten. Det hedder todeling.
En bakterie, der deler sig hvert 20. minut ved 37 grader, bruger flere timer på det samme ved 5 grader. Kulden dræber den ikke, den sætter den på pause. Prøv 20 minutter og derefter 6 timer, og se forskellen efter et døgn.
Skriv med dine egne ord, hvad du fandt ud af. To eller tre sætninger er nok. Hvor hurtigt gik det med bakterierne, og hvad overraskede dig ved kurven?
Du skærer dig i fingeren på en rusten saks. Nogle tusinde bakterier kommer ind under huden, hvor der er varmt, fugtigt og mad nok. De begynder at dele sig med det samme.
Kroppen har tre forsvar. Huden og slimhinderne er muren, og den er lige blevet brudt. De hvide blodlegemer, især makrofagerne, kommer efter få timer og æder alt, hvad de ikke genkender, uanset hvilken bakterie det er.
Antistofferne er det specifikke forsvar. De passer kun til netop den bakterie, og derfor tager det fem til syv dage at lave dem første gang.
Når makrofagerne går i gang, sender de et signal, der skruer kroppens termostat op. De fleste bakterier har det bedst ved 37 grader. Ved 39 grader arbejder de dårligere, mens dine hvide blodlegemer arbejder hurtigere.
Antibiotika angriber noget, kun bakterier har, for eksempel cellevæggen. Derfor virker det ikke mod virus, der slet ikke er en celle.
En vaccine viser immunforsvaret en ufarlig udgave af fjenden på forhånd, så antistofferne er klar, når det gælder. Prøv de fire scenarier, og se på hele kurven, ikke kun slutningen.
Byg en smittekæde med bægre: alle får et bæger vand, ét har en dråbe base i, og I bytter to gange. Til sidst viser en indikator, hvem der er smittet. Prøv igen, hvor tre er vaccinerede og siger nej til at bytte. Det er flokimmunitet.
Skriv med dine egne ord, hvad du fandt ud af. To eller tre sætninger er nok. Hvad var forskellen på første og anden gang, kroppen mødte den samme bakterie?
Læg en dråbe væske med influenzavirus under mikroskopet, skru op på 400 gange, og stil skarpt. Prøv.
Det er ikke din skyld, at du ikke kan se noget. Et lysmikroskop kan ikke skelne to ting, der ligger tættere på hinanden end omkring 0,2 mikrometer, fordi lysets bølgelængde sætter grænsen. Virus blev først set, da elektronmikroskopet kom i 1930'erne.
Et virus er ikke en celle. Det er arvemateriale pakket ind i en proteinkappe, uden membran, ribosomer eller stofskifte. Det kan kun én ting: komme ind i en celle og få cellen til at lave flere virus.
Spørgsmålene her kan bruges til mere end at klikke sig igennem. Aftal med din lærer eller din makker, hvilken af de tre måder I bruger, før I går i gang.
Svarmulighederne står i tilfældig rækkefølge. Den er den samme hver gang, du åbner siden, men det rigtige svar står ikke det samme sted i hvert spørgsmål, så der er ikke noget mønster at regne ud.
Kør de fire præparater igennem i virkeligheden: løgskind, vandpest, kindceller og yoghurt. Tegn det, du ser, med blyant, og skriv forstørrelsen ved hver tegning. En tegning tvinger øjet til at se efter. Det gør et foto ikke.